Sprog arbejdet i Ryomgård Børnehus
For at understøtte børns sproglige udvikling skal kommuner sprogvurdere 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Arbejdet med den lovpligtige sprogvurdering hører under dagtilbudsloven § 11.
I Syddjurs Kommune er det politisk besluttet at sprogvurdere alle børn i 3-årsalderen (2,10 til 3,4) samt alle 5-årige børn (5,0 til 5,11).
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud.
Oplysninger om det enkelte barns sprogvurderingsresultater samt vurderinger af barnets udvikling og trivsel videregives automatisk mellem dagpleje, dagtilbud og skole inden for kommunen, når barnet skifter mellem institutioner eller fra institution til skole.
Forældrene orienteres nærmere om sprogvurderingen efter optagelse i dagtilbud forud for sprogvurderingen.
Du kan læse mere om sprog, sproglig udvikling og sprogvurderinger her på Syddjurs Kommunes hjemmeside og i Syddjurs Kommunes Sprogkanon.